Jyllands-Posten

Hvad er annoncørbetalt indhold?

name
Jyllands-Posten
National News Denmark
Full screen

Description

Advertorials (OM annoncøren)

• Subjektiv vinkel

• Taktiske budskaber 

• Produktorienteret 

• Hvis du har noget unikt at fortælle 


Native (OMKRING annoncøren)

• Skaber relationer 

 • Objektiv vinkel 

• Strategiske budskaber  

• Ingen salgsfokus


Native har jeres kunders interesser for øje, imens advertorials har jeres interesser for øje. 

Annoncørbetalt indhold, native advertising og/eller advertorials, er artikler eller andet indhold, der bliver til i et samarbejde mellem Jyllands-Postens annonceafdeling og en annoncør. Alle tekster er skrevet af det kommercielle team i Jyllands-Postens annonceafdeling, herunder freelancere under den kommercielle redaktør.

Avisens uafhængige, redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogle faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på Jyllands-Postens redaktionelle indhold.Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel. Jyllands-Postens kommercielle hold har stået for idéudvikling, vinkler, billeder og tekst.

Annoncørbetalt indhold på Jyllands-Posten skal leve op til avisens øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig af Jyllands-Posten.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jyllands-Postens uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.

Betalt indhold skal desuden leve op til Jyllands-Posten Annonces øvrige generelle forretningsbetingelser – læs mere om vilkårene her


Rettigheder og videreudnyttelse 

Det er tilladt at dele indholdet på egne hjemmesider i form af rubrik, manchet og op til 1.000 tegn, såfremt der er link til artiklen på jp.dk (eller ekstern url ved advertorial). Vi kan derudover levere en teaser til hver artikel, som I kan lægge på jeres hjemmeside, hvis det ønskes.

Det er tilladt at dele indholdet på sociale medier, hvis der er link til landingpage med kort intro - tydeligt angivet som sponsoreret indhold.

Ovenstående gælder for alle produkter, hvor der medvirker eksterne kilder. Ved advertorials, hvor kun interne kilder fra jeres virksomhed medvirker, må I dele artiklen som I ønsker, såfremt man ikke kan få indtryk af at der er tale om redaktionel omtale.