CHRISTIAN KRÜGER, TIDLIGERE TRAINEE — NU ANNONCECHEF
Jyllands-Postens traineeuddannelse forener det teoretiske i salget med en masse praktisk erfaring, der tilsammen gør uddannelsen komplet. Det teoretiske er på mange måder fundamentalt i salget og bidrager derfor til ens muligheder for succes i salget ligesom ens videre karrieremuligheder såvel
hos Jyllands-Posten som udenfor. Som trainee har man meget at lære, men til trods for det, bliver der lagt stor vægt på, at også trainees bidrager til
udviklingen.
På den måde er der et stort ansvar lige fra starten, både i forhold til eget salgsbudget, men også i forhold til f.eks. idégenerering og udvikling af
egen kundeportefølje.
Det er mit helt klare indtryk, at der i erhvervslivet er respekt omkring Jyllands-Postens meget grundige og professionelle traineeuddannelse. For mig har
uddannelsen ført til mit nuværende job. Derudover har jeg fået et netværk, der har forgrenet sig i erhvervslivet og bl.a. tæller flere ledere. Ligesom
uddannelsen også har givet mig fordele i andre uddannelsesmæssige sammenhænge.